Velkommen

Mennesket udsættes igennem hele livet for udfordringer. Langt de fleste udfordringer håndterer vi selv, måske med støtte fra vores familie og venner. Men ind imellem overstiger udfordringerne vores ressourcer. Det kan være når vi oplever pludselige og voldsomme ændringer i vores liv. Det kan være når vi står ved nogle af krydsvejene i livet, og valgene bliver svære. Det kan være når vi oplever stor sorg og tab. Eller når depression eller angst får taget i os. Og det kan være mange andre forhold der gør, at behovet for at tale med en uddannet psykolog, kommer på tale.